Design Thinking: Omformulering af innovation baseret på brugernes behov
Det nuværende designfelt gennemgår en dybtgående transformation, et kerneskift, der prioriterer brugerne og fokuserer på deres individuelle behov. Dette skift kræver, at man overskrider traditionelle problemløsningsrammer. Designtænkning tilbyder dette holistiske perspektiv, der giver designere mulighed for at engagere sig dybt i den kreative proces – gennem dybdegående interviews for at afdække underliggende brugerbehov, udnytte forskellige kreative tilgange til at bygge projektrammer og i sidste ende sikre, at steder og produkter præcist stemmer overens med folks livsstil.
Lysdesigner): Kerneprincipperne for designtænkning
Designtænkning er fundamentalt set en innovativ filosofi, der konsekvent prioriterer at respektere brugernes behov og løse deres virkelige problemer, når der udvikles nye projekter og tjenester. Denne tilgang går ud over at optimere et enkelt produkt og fokuserer på at bygge komplette løsninger med den hensigt at opnå optimale resultater. Dens kernemål kan opsummeres i tre hovedpunkter:
En omfattende forståelse af brugernes behov, selv subtile, selv dem som brugerne selv måske ikke er opmærksomme på;
Analysere problemer fra flere perspektiver, proaktivt udforske nye og unikke løsninger og især fremme tværfaglige tilgange, der kan synes irrelevante for emnet;
Et dybdegående samarbejde med brugerne i prototypefasen sikrer, at designretningen stemmer overens med brugernes forventninger. Det endelige mål med denne type praksis er at skabe designs, der virkelig tilfredsstiller brugerne, giver langsigtet værdi og fuldt ud opfylder deres behov. Samtidig skal designet også tage hensyn til både teknisk og økonomisk gennemførlighed for at sikre, at ideerne er relevante for den virkelige verden.
Design Thinkings oprindelse: En innovativ tilgang født af praksis
Hvor stammer den innovative metode design thinking fra? Og hvilke behov i den virkelige verden imødekom den? Tilbage i 1980'erne og 1990'erne, i det solrige Californien, hjertet af Silicon Valleys pulserende teknologiske innovation og et arnested for sammenstød og integration af kreative ideer, blev design thinking født. Professor David M. Kelley fra Stanford University er en af grundlæggerne af denne tilgang, og dens tilblivelse er tæt knyttet til et samarbejde med kunder i det virkelige liv.
En klient henvendte sig til tegnestuen med et foreløbigt koncept, i første omgang med et ønske om et æstetisk tiltalende hus. Sent i projektet foreslog designerne dog en række banebrydende optimeringsløsninger, men på grund af utilstrækkelig tidlig kommunikation og andre problemer blev de ikke implementeret. Det var denne oplevelse, der fik David M. Kelly til at indse, at designere skal være dybt involveret i projekter fra den konceptuelle fase og opretholde tæt kommunikation med teamet og klienten. Dette blev en afgørende katalysator for udviklingen af designtænkning.
Design Thinking Practice Steps: Den komplette proces fra indsigt til implementering
Empatisk indsigtsfase: Kerneopgaven i denne fase er at forstå brugerens adfærdsmæssige motivationer og praktiske problemer i dybden. For at opnå dette kan kontekstuel analyse bruges til at observere brugerens miljø, eller etnografiske interviews kan udføres for at udforske deres virkelige tanker i dybden. Det er vigtigt at opretholde omhyggelige og objektive observationer, da brugerne ofte ikke er klar over potentielle muligheder i deres egne vaner for at optimere deres arbejdsoplevelse.
Problemdefinitionsfasen: I denne fase sorteres og forfines alle de oplysninger, der er indsamlet i den første fase, systematisk for i sidste ende at identificere det centrale problem, der skal løses. Dette er en udfordrende opgave: En for tidlig definition af problemets omfang kan begrænse omfanget af efterfølgende forskning; mens for lang tid brugt på definitionsfasen kan øge projektomkostningerne og hæmme effektiviteten.
Kreativ konceptfase: Denne fase kræver ukonventionel tænkning for at gribe problemet an. Udover at stole på solid faglig viden og tidligere erfaring er det også afgørende at mobilisere kreativiteten fuldt ud, samtidig med at man opretholder et åbent sind og aktivt accepterer konstruktiv kritik. Efter afslutningen af denne fase skal den optimale designretning identificeres som grundlag for den efterfølgende prototypeudvikling.
Prototypefase: At skabe en fysisk model betyder ikke nødvendigvis at skabe en prototype, der ligner det endelige produkt. Nøglen til denne fase er at formidle det underliggende designkoncept tydeligt gennem prototypen, så brugerne præcist kan forstå kernen i ideen og, baseret på dette, komme med forslag til yderligere optimering.
Test- og valideringsfase: Validering af designidéer i virkelige brugerscenarier er en kompleks og mangesidet proces. Denne proces kræver koordinering med interessenter fra forskellige områder, herunder administrative, juridiske og tekniske, samt fuldt engagement med alle parter. Først efter denne omfattende testfase kan det fastslås, at en tjeneste er klar til endelig implementering.
Design Thinking øvelseslektioner
Fra design thinking-praksis har vi lært en vigtig lektie: Kerneværdien af design thinking ligger i at introducere innovative og ukonventionelle løsninger, der præcist opfylder brugernes behov. Dette gælder især på områder, hvor der i øjeblikket ikke findes klare løsninger, og hvor fordelene er særligt tydelige. Design thinking har opnået bred anerkendelse, netop fordi det integrerer viden fra flere discipliner, herunder psykologi, sociologi, økonomi, økologi og teknologi, og danner en omfattende og systematisk metode.
Anvendelse af designtænkning: Eksemplet på kontordesign
Kontordesign er et af de bedste eksempler på den operationelle logik og praktiske anvendelse af designtænkning. Som et delt rum for forskellige brugere rummer kontorer mennesker med forskellige arbejdsstile. Derfor skal kontordesign ikke kun forfølge visuel æstetik, men også imødekomme medarbejdernes praktiske arbejdsbehov og tilpasse sig deres daglige aktiviteter. Det skal også afspejle virksomhedens brand image og kerneværdier. For at opnå dette skal der anvendes en tværfaglig tilgang med interviews på alle niveauer i virksomheden for at indsamle input fra forskellige interessenter. Enhver feedback og ethvert forslag er værdifuldt og bidrager i sidste ende til projektets succes. Desuden er det vigtigt at forstå, at hvert kontor har sin egen unikke driftsmodel, og der findes ingen standard designløsning, der fungerer for alle scenarier.
Inden for kontordesign er det almindeligt at se ideelle rum skabt gennem forskellige tilgange, kun for ikke at blive effektivt udnyttet af medarbejderne. Mislykkede projekter skyldes ofte ikke tekniske fejl eller iboende designproblemer, men snarere begrænsninger i virksomhedens kultur. For eksempel har medarbejderne i et hierarkisk, strengt styret arbejdssystem en tendens til at prioritere privatliv og sikkerhed under deres arbejde. Tvangsmæssig oprettelse af åbne arbejdsområder i disse situationer er klart uforeneligt med praktiske behov og sandsynligvis ikke medarbejdernes accept.
Det er værd at bemærke, at værdien af et velfungerende kontor ikke udelukkende bestemmes af omhyggeligt udvalgte kontormøbler. Medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen påvirkes af en række faktorer, herunder effektiv belysning, god indeklima og en behagelig temperatur. Derudover omfatter medarbejdernes krav til et kontormiljø områder som grønne landskaber, afslapningsområder og cykelparkering – dette viser tydeligt, at kontordesign skal anvende en holistisk og omfattende tilgang for virkelig at skabe et rum, der opfylder brugernes behov.
Anvendelse af designtænkning i lysdesign
Inden for belysning involverer det at skabe belysningsløsninger af høj kvalitet mere end blot at forstå den rumlige struktur. Virkelig vellykket belysningsdesign kræver en dyb forståelse af brugernes faktiske behov i rummet. Kun ved dybt at integrere rummets karakteristika med brugernes behov kan vi skabe belysning, der er både praktisk og brugervenlig.