Hvor længe er det siden, du sidst så ildfluer bærende deres små lanterner?
Når man tænker alvorligt over det, lader det til, at naturlige scener med funklende ildfluer om natten bliver mere og mere sjældne. Mange mennesker har aldrig engang set en ildflue i virkeligheden – og faktisk bliver ildfluer færre og færre. Det er så sjældent, at man undrer sig: Når vi læser gamle digte og idiomer som """-lyssilkevifte, der slår efter ildfluer" og """-studere i lyset fra ildfluer, vil vi så kun være i stand til at forestille os scenen uden nogen reel, personlig erindring om den?
Faktisk står ildfluer over for den samme dilemma som de fleste andre skabninger – tab af levesteder påvirker deres overlevelse alvorligt. Men hvad du måske ikke ved, er, at lysforurening om natten er den næststørste trussel mod ildfluebestande verden over.
▲(Billedkilde: dailymail)
Lysforurening dæmper ildfluer
I den akademiske verden har natlysforurening sit eget navn: ALAN (Artificial Light At Night). Med den kontinuerlige økonomiske udvikling og stadig stærkere lys er ALAN blevet et af de økologiske problemer, verden står over for. Konservative estimater tyder på, at 23 % af Jordens landoverflade lider af varierende grader af natlysforurening. Før menneskene oplyste nattehimlen med kunstigt lys, var det kun himmellegemer som månen og stjernerne og selvlysende væsner som ildfluer, der prydede mørket.
Nu om dage oplyser bekvem belysning vores liv, men det, der er sødt for os, er gift for dem. Uventet har stadig stærkere lys bragt katastrofe over ildfluer. 49 forskere fra forskellige lande, der studerer ildfluer, har udført en omfattende vurdering af ildfluebestande i forskellige regioner rundt om i verden og konkluderet, at lysforurening fra overdreven natbelysning gør ildfluernes overlevelse usikker.
▲Globalt kort over lysforurening om natten
Den direkte indvirkning af natbelysning på ildfluer er, at det reducerer deres aktivitetshyppighed. Et felteksperiment bekræftede denne konklusion – en undersøgelse på det brasilianske landskab fandt et signifikant fald i antallet af ildfluer efter lyseksponering. Selv under den svageste direkte lysintensitet (svarende til lysintensiteten fra en fuldmåne, cirka 0,0438 lux) var de lokale *Photinus*-ildfluer kun halvt så aktive som i fravær af lys (eksempelplot 3 på billedet nedenfor). Parallelle eksperimenter med varierende lysintensiteter viste, at efterhånden som lysintensiteten steg, blev ildfluerne mere og mere ddhhhhhshy,", hvor den mest intense lysgruppe (eksempelplot 1 på billedet nedenfor) viste mindre end 10 % af deres oprindelige aktivitet efter lyseksponering.
Selv om de ikke var for generte til at komme ud på grund af lyset, har ildfluer, der er aktive i nattelyset, stadig problemer, fordi lyset også påvirker deres parringsadfærd. Efter solnedgang begynder hannernes kurtisering, og den specifikke blinkfrekvens, vi ser, er faktisk deres romantiske sprog til at udtrykke kærlighed. Blinkfrekvenserne varierer mellem forskellige arter, men de er unikke kærlighedsbudskaber i øjnene af det modsatte køn af samme art.
Værre endnu, lysforurening gør udtryk for ildfluens kærlighedssprog unøjagtigt. Efter at være blevet påvirket af lys, ændrer hannens blinkende parametre sig; for eksempel vil både frekvensen og intensiteten være anderledes. På dette tidspunkt bliver disse kærlighedsbeskeder til mærkelige og uforståelige ord i hunnens øjne!
▲ Blinkende frekvenser for fem hanlige ildfluearter
▲ Lys ændrer de blinkende parametre hos hanlige *Aquatica ficta* ildfluer
Derudover forfølger lys "h ildfluer uanset køn; foruden hanner er hunner også påvirket. Når en han-ildflue udsender et blinkende kærlighedssignal, vil hunnen, hvis hun er interesseret, reagere med en bestemt frekvens af blink for at gengælde hengivenheden og indikere accept af bejlen. Lysforurening kan dog også ændre hunnens blinkefrekvens.
▲ Præcise blinkende signaler er afgørende for ildfluernes reproduktion.
For eksempel, hos ildfluearten Photinus obscurellus, burde hunnens normale reaktionsblink bestå af fem mønstre, men under stærkt rødt lys kan hunnen kun udsende et enkelt, isoleret blink. I dette tilfælde fejler kærlighedssproget for begge køn; hannen og hunnen kan ikke længere forstå hinandens kurtiseringssignaler. Denne unikke og smukke kurtiseringsmetode mister sin effektivitet, hvilket potentielt kan føre til en blindgyde i reproduktionen.
▲Lysets indvirkning på blinkfrekvensen hos han- og hun-ildfluer af typen Photinus obscurellus
Hvordan kan man reducere lysforureningens påvirkning på ildfluer?
I takt med at lysforurening om natten bliver stadig mere alvorlig, har Fireflyers International Network (FIN) lanceret et initiativ, der opfordrer til foranstaltninger som at reducere unødvendig natbelysning og modificere belysningsudstyr for at minimere den negative indvirkning af ALAN (kunstigt lys om natten) på ildfluer.
Selvom ildfluer sjældent findes i byer og derfor ikke er direkte påvirket af lysforurening i byerne, skaber den kombinerede effekt af forskellige stærke lyskilder i byerne en type forurening kaldet himmelglød (en type ALAN). Himmelglød har en bred vifte af påvirkninger, der endda oplyser forstadsområder og påvirker ildfluer i det omgivende miljø.
Enkle ændringer af belysningsfaciliteter kan reducere effekten af himmelglød. For eksempel kan tilføjelse af en afdækning til omnidirektionelle lyskilder eller passende sænkning af lyskildens position minimere opadgående lysspredning uden at påvirke beboernes liv.
▲ Enkle og effektive metoder til forbedring af bybelysning
For folk, der bor i forstæder eller landdistrikter, hvor der kan være egnede økologiske miljøer for ildfluer, kan daglige lyskilder erstattes med lydaktiverede eller tidsindstillede lys. Dette kan reducere lysets direkte påvirkning på ildfluer betydeligt. Et mere praktisk forslag er at erstatte traditionelle lyskilder såsom natrium- og kviksølvlamper med LED-nyenergilamper, da sidstnævnte er mere energieffektive og holdbare.
Udover økonomiske fordele som lavt energiforbrug og lang levetid har LED-lys også bedre økologiske fordele – fordi bølgelængderne fra traditionelle natrium- og kviksølvlamper tiltrækker et stort antal nataktive insekter, herunder møl. I modsætning hertil har LED-lys en mindre samlet indvirkning på nataktive insekter, og betydeligt færre insekter tiltrækkes af dem.
▲ Færre møl tiltrukket af LED-lys
Mennesker er også ofre for lysforurening
Lysforurening påvirker levende organismer omfattende og udbredt. Udover ildfluer påvirkes andre dyr (såsom møl, flagermus, fugle og padder) og endda planter negativt af overdreven belysning om natten. Mennesker er naturligvis ingen undtagelse; langvarig lysforurening kan skade forskellige fysiologiske og psykologiske aktiviteter, herunder søvn, humør og endokrine funktioner.
Hvad enten det er mennesker eller forskellige dyr og planter, har vi som en del af naturen ikke fuldt ud tilpasset os denne æra med nattehimlen så lys som dagen. I dagens stadigt mere teknologisk avancerede verden er det et af de spørgsmål, vi som en del af naturen bør overveje, hvordan vi kan give de dyr og planter, der har tilpasset sig et liv i mørke i millioner af år, mulighed for at fortsætte med at trives.
▲ Naturen, som også summer om natten, får sin rytme forstyrret af overdreven belysning